Fakta om vinterbadning

Fakta om vinterbadning

 

Vinterbadning - Sundt eller usundt?

 

 

Et koldt gys er godt for de fleste - Af: Sille Kristine Rasmussen, cand.comm.

 

 

Alder er ingen hindring for at blive vinterbader. Og det behøver hjertesygdomme faktisk heller ikke at være. Men lider man af en hjertesygdom og tager hjertemedicin skal man være forsigtig og tale med sin læge om det først. Alle andre kan uden problemer hoppe i vandet hele året, siger læge Teit Mantoni, der her fortæller, hvad der sker med kroppen, når den bliver udsat for det kolde vand. Mød også vinterbader Anders Hjorth, der forklarer, hvad der får ham til at hoppe i havet året rundt.

 

De fleste kender fornemmelsen fra sæsons første badetur. Vandet føles iskoldt, og når det kryber op over maven, begynder man at gispe efter vejret og måske endda hyperventilere en smule. Hvis man ganger det med 100 – så får man fornemmelsen af, hvordan det er at være vinterbader. For det er stort set det samme, der sker med kroppen, uanset om vandtemperaturen er 19 eller 3 grader. Tager man en dukkert i koldt vand, hvilket defineres som vand under 20 grader, oplever man et ’kuldechok’, fortæller speciallæge i anæstesiologi Teit Mantoni, der har forsket i kuldepåvirkning af mennesket.

 

Kroppen får et kuldechok

Kuldechokket opstår, når kroppen møder det kolde vand. I det øjeblik begynder man helt automatisk at gispe efter vejret og hyperventilere. Blodkarrene ude i fingrene, armene og benene trækker sig sammen, så blodet løber mod de indre organer - blandt andet til hjertet, som begynder at slå hurtigere, så også blodtrykket stiger en smule. Når man kommer op af vandet, åbner alle karrene sig, og så får man den her varme fornemmelse, hvor blodet igen strømmer ud til fingre, tæer, arme og ben og ansigtshud. Det er det, jeg plejer at kalde motion for blodkarrene, siger Teit Mantoni.

Sammentrækningen og udvidelsen af blodkarrene er en naturlig refleks, som blandt andet skyldes, at kroppen forsøger at holde på varmen. Kroppen afgiver nemlig varme via de perifere blodkar i arme og ben, så når blodet samler sig i de indre organer, går der længere tid, før man bliver kold.

 

Før i tiden mente man, at det var mødet med det kolde vand, der fik blodtrykket til at stige kraftigt.

Men der er lavet undersøgelser, der viser, at den største stigning i blodtrykket sker, lige inden man skal i vandet. Formentligt fordi man er ængstelig eller forbereder sig mentalt på det, der kommer. Blodtrykket stiger kun en lille smule mere, når man rammer vandet. Og så stabiliserer det sig, når man kommer op igen og får varmen, forklarer Teit Mantoni.

Han påpeger, at blodtrykket faktisk stiger og falder på den måde mange gange i løbet af en dag. For eksempel stiger det, hvis man bliver hidsig i trafikken eller anstrenger sig fysisk.

Hjerteproblemer behøver ikke være en hindring

Ifølge Teit Mantoni er der ikke nogen øvre aldersgrænse for, hvem der kan tåle at vinterbade. Det afgørende er, at man har et godt helbred og ikke lider af et tårnhøjt blodtryk eller alvorlige hjertesygdomme. Hvis man har en hjertesygdom og tager meget medicin, bør man snakke med sin læge, inden man kaster sig ud i vinterbadning.

Men ellers vil jeg faktisk sige, at langt de fleste vil kunne gøre det. Tidligere frarådede man alle med hjertesygdomme at vinterbade, men hvis man er i en velfungerende behandling og ikke lider af meget alvorlige hjertesygdomme som for eksempel hjerterytmeforstyrrelser eller forsnævring af kranspulsåren, kan mange udmærket tåle at vinterbade. Det er bare vigtigt at starte roligt op og langsomt vænne kroppen til stadigt koldere temperaturer.

Det er til gengæld ikke nødvendigt med langsom tilvænning til det kolde gys, hvis hjertet og blodtrykket har det godt.

Før i tiden hed det sig, at man skulle starte om sommeren og så fortsætte, men det er egentlig synd, for det har jo afholdt end del fra at prøve. Jeg vil sige, at hvis man ikke fejler noget, så kan man starte, når man vil, lyder Teit Mantonis vurdering.

Efter tre gange i det kolde vand har kroppen vænnet sig til kuldechokket. Det betyder, at hjertefrekvensen bliver knapt så høj, og at man hyperventilerer mindre. Tilvænningen holder et halvt års tid – også selvom der går uger mellem hver badetur.

En kold dukkert giver godt humør

Men hvorfor overhovedet udsætte sig selv for den slags chokoplevelser? Hvorfor ikke bare skrue lidt op for den kolde hane i brusebadet?

Fordi det er en totaloplevelse, lyder svaret fra Anders Hjorth, der har vinterbadet i 20 år og er formand for vinterbaderforeningen Det Kolde Gys, der holder til på badeanstalten Helgoland på Amager.

Vinterbadning handler ikke kun om at gå i vandet. Det er en naturoplevelse: Lugten af saltvand, fuglene på vandet og årstiderne, der skifter. Det er fantastisk at opleve den spændvidde, der er fra en varm sommerdag til en iskold vintermorgen, fortæller han.

Hvis du er sur, når du kommer ned på badeanstalten, er du glad, når du går derfra. Når du kommer op af vandet, er der sket en forvandling med din krop. Den er i fuld gang, alt damper, og humøret er højt.

Teit Mantoni har en fysiologisk forklaring på det sus, som mange vinterbadere beskriver. Når man bader i koldt vand, bliver der frigivet en masse signalstoffer i hjernen: adrenalin, noadrenalin, serotonin, kortisol og dopamin. Signalstofferne bevirker dels, at blodkarrene trækker sig sammen og afslappes, og dels har de en positiv effekt på humøret. Så når vinterbadere føler sig høje efter at have dyppet sig, er det signalstoffernes skyld.

Men også lettelsen over at have overstået det spiller formentlig ind. Jeg plejer at sige, at det er kroppens belønning for, at man har overlevet det, man har udsat den for, griner Teit Mantoni, der også selv er aktiv vinterbader.

Han tilføjer, at et koldt douche derhjemme ikke er det samme som helkropsbadning i havvand, da brusevandet kun rammer nogle steder af kroppen og ikke andre. Dermed opstår der modstridende signaler i kroppens måde at registrere temperaturen på. Faktisk kan det opleves helt smertefuldt kun at udsætte dele af kroppen for kulde – en smerte man ikke oplever, når man dypper hele kroppen i et koldt vand på én gang.

Men tager man et koldt brusebad, udløses der også kulderespons. Så det er jo et sted at starte, hvis man ikke har mod på at tage skridtet til at blive vinterbader.

Vinterbadning er god motion for kredsløbet

Spørgsmålet er så, om det ligefrem er sundt at udsætte sig selv for en iskold dukkert.

Man ved ikke så meget om det med sikkerhed, starter Teit Mantoni med at slå fast. Men man ved, at immunsystemet bliver aktiveret, når man udsætter sig selv for kortvarige kraftige stimuli. Og når man hopper i iskoldt vand, så får man gang i hele immunsystemet, og formentlig beskytter det i hvert fald mod øvre luftvejssygdomme. Faktisk har en epidemiologisk undersøgelse vist, at hyppigheden af øvre luftvejsinfektioner som forkølelse, bihulebetændelse og halsbetændelse faldt med 40 procent hos vinterbadere.

En anden undersøgelse peger på, at vinterbadning kan være gavnligt i forhold til type 2 diabetes. Her har man set, at insulin-niveauet faldt hos personer, der vinterbadede regelmæssigt, siger han og fortsætter:

Der er også en hypotese om, at vinterbadning er godt for kredsløbet. Man har målt blodtrykket på nogle vinterbadere og registreret, at deres blodtryk faldt en anelse hen over vintersæsonen. Måske skyldes det den motion blodkarrene får, når man udsætter sin krop for et kuldechok.

Som ekstra bonus fryser vinterbadere ikke nær så meget, når de er ude i det kolde vejr. Det kan være en fordel, hvis man bor i lande, hvor temperaturen kan blive meget lav – eksempelvis i Rusland, hvor vinterbadning bruges som et middel til at ruste sig mod kulden. Ud over at man som vinterbader får en anden fornemmelse af kulde, bliver man også bedre til at skrue op for det indre kraft/varmeværk og lave energi, så man undgår at ryste af kulde.

Endelig er der også den sociale del, påpeger Anders Hjorth fra Det Kolde Gys:

Når vi har været i vandet, går turen i den varme sauna. Bagefter tager vi gerne en kop kaffe. Folk finder sammen i grupper, og mange ses også uden for badeanstalten og laver andre ting sammen.

Bad altid sammen med andre

Han opfordrer også folk til kun at vinterbade et sted, hvor det er let at komme op igen, for hvis man har ligget i vandet i mere end et par minutter, så mister man finmotorikken i fingrene. Efter ret kort tid – 5-7 minutter – får man svært ved at bevæge sine muskler, så hvis man ikke kan bunde, skal der være en god og stabil stige, man kan komme op af igen. Og nogen til at gribe ind, hvis det går galt.

Især er det en god idé at følges med nogle erfarne vinterbadere, de første gange man skal i.

- Hvis man ikke er vant til at vinterbade og bare hyperventilerer derudad, kan blodkarrene i hjernen trække sig sammen, så blodtilførslen i hjernen falder med op til 50 procent, og man risikerer at besvime. Helt på sammen måde som de fine damer i gamle dage, som fik et chok, hyperventilerede og besvimede. Her er det bare farligere, fordi man risikerer at sluge vand og drukne. Så man skal huske, at vejrtrækningen ikke må løbe løbsk, siger Teit Mantoni

Kom godt i gang

Hvis man sidder med en indre vinterbader i maven, er det vigtigste at få taget beslutningen og få meldt sig ind i en klub, mener Anders Hjorth. Her vil der være nogen, der har prøvet det før, og som kan tage lidt vare på én. Og resten giver jo sig selv.

Men ét godt råd er der fra den garvede vinterbader. Og det er, at når man først har taget beslutningen, skal man ikke overveje mere, men forberede sig mentalt på det, der skal ske:

Der hvor det går galt for de fleste begyndere, det er, at de begynder at stå og dyppe fødderne, og så er slaget tabt. Så bliver det en frygtelig oplevelse. Når man først står der, så er det bare ’svup ud i vandet’.

 

 

Copyright SVIBA © All Rights Reserved Skanderborg Vinterbadeklub – SVIBA - CVR nr.: 35199942